Et værested er et tilbud til alle, der savner at være en del af et fællesskab. Du behøver ingen tilmelding eller medlemskab – bare kom, når vi har åbent! Værestederne er uvisiterede, hvilket vil sige, at alle er velkomne.
Værestederne er indrettet til socialt og psykisk sårbare, der trænger til at mødes med andre. Her kan du få en snak med brugere eller medarbejdere, og deltage i aktiviteter sammen med andre brugere.
Der vil også ofte være mulighed for at købe et måltid mad, som brugerne laver og spiser sammen. Det er forskelligt fra værested til værested, hvornår der bliver lavet mad. Find mere information ved at læse under de enkelte væresteder.
Vi lægger vægt på brugerinddragelse. Så hvis du har en god idé til noget, der kunne foregå på et af værestederne, så sig endelig til!
Vordingborg kommune driver tre væresteder: Oasen i Stege, Toronto i Præstø og Rita’s i Vordingborg. Læs mere om værestederne på deres sider, som er at finde her på siden.